Selvstændige

2 min.

Ansøgningsfrist 15. april 2020

Hvem kan søge?

Selvstændige, der har oplevet et omsætningstab på mindst 30 % som følge af coronavirus/covid-19, kan søge om kompensation for én eller flere definerede perioder imellem 1. september 2020 og 28. februar 2021.

Denne kompensationsordning giver selvstændige, der forventer et omsætningstab på mindst 30 %, mulighed for at søge om kompensation for op til 90 % af tabet. Har virksomheden haft forbud mod at holde åbent, og af den grund i en periode ikke haft nogen omsætning, har du mulighed for at søge om kompensation for 100 % af tabet.

For at få udbetalt kompensation skal du:

  • have en omsætningsnedgang på mindst 30 %
  • have en gennemsnitlig omsætning på mindst 8.000 kr. pr. måned før coronavirus/covid-19
  • højst have 25 ansatte opgjort i hele årsværk
  • eje mindst 25 % af virksomheden
  • selv arbejde i virksomheden
  • have en personlig indkomst på under 800.000 kr. i 2020.

Hvor stor er kompensationen?

Du kan maksimalt få udbetalt 33.000 kr. pr. måned for selvstændige med mindst én ansat og 30.000 kr. pr. måned uden ansatte for hver ejer med en ejerandel på over 25 %. Hvis du har hævet mere end 23.000 kr. ud af virksomheden i kompensationsperioden kan kompensationen max udgøre 23.000 kr. pr. måned. Ændring i kompensationsbeløb vedtaget 9. februar 2021 er endnu ikke implementeret i ansøgningerne, men forventes på plads snarest.

Hvad skal du bruge for at søge?

Dette skal du bruge:

  • Dokumentation for virksomhedens realiserede omsætning for referenceperioden i 2019
  • Dokumentation for virksomhedens realiserede omsætning for hele 2019
  • Dokumentation for at din virksomhed er, eller har været omfattet af én eller flere af restriktioner
  • Antal ansatte opgjort i hele årsværk i virksomheden
  • Navn og ejerandel på virksomhedsejere
  • Dokumentation for fast arbejde i virksomheden, fx løn, udbetaling af overskud fra virksomheden eller anden dokumentation.

Kontakt os:


Bo Langtoft
Statsautoriseret revisor, Partner
+45 5766 2463
Revisor i Danmark
Jerrik Olsen
Statsautoriseret revisor, Partner
+45 5766 2470