Faste omkostninger ”Light”

2 min.

Ansøgningsfrist 15. april 2021

Hvem kan søge?

Alle virksomheder kan søge om kompensation for perioden 9. december 2020 til 28. februar 2021. Hvis din virksomhed er berørt af restriktioner, kan du søge i perioden 19. august 2020 – 28. februar 2021.

Hvor stor er kompensationen?

Kompensationen udgør 50 % af de stedbundne faste omkostninger, hvis virksomheden har haft et omsætningstab på mindst 30 %. Virksomheder eller p-enheder, der har forbud mod at holde åbent, og som ikke har omsætning, får 100 % i kompensation.

Den maksimale kompensation er 100.000 kr. pr. måned pr. virksomhed eller p-enhed. For at modtage kompensation skal din virksomhed eller p-enhed i gennemsnit have stedbundne faste omkostninger for 4.000 kr. om måneden i den periode, du søger for.

Hvilke omkostninger dækkes?

Stedbundne faste omkostninger er faste omkostninger relateret til virksomhedens fysiske CVR-registrerede adresse (hjemstedsadresse). Hvis der søges om kompensation til tvangslukkede enheder under den nationale nedlukning inden for perioden den 9. december 2020 til den 28. februar 2021, skal de stedbundne faste omkostninger være relateret til p-enhedens registrerede adresse i CVR-registret.

Stedbundne faste omkostninger kan inddeles i fire typer af omkostninger, der alle er:

  • Husleje
  • Renter og bidrag på lån i ejendommen
  • Forbrugsudgifter til el, vand og varme
  • Ejendomsforsikring og -skatter

Hvad skal du bruge for at søge?

  • Dokumentation for stedbundne faste omkostninger
    • Husleje
    • renter og bidrag på lån i ejendommen
    • forbrugsudgifter til el, vand og varme
    • ejendomsforsikring og -skatter
  • Beregning af forventet omsætning i kompensationsperioden
  • Opgørelse af realiseret omsætning i referenceperioden
  • Benytter du en alternativ referenceperiode, skal du dokumentere at din virksomhed har haft en omsætning i minimum én måned
  • Begrunde og sandsynliggøre hvordan din virksomhed er berørt af restriktioner

Kontakt os:


Bo Langtoft
Statsautoriseret revisor, Partner
+45 5766 2463
Revisor i Danmark
Jerrik Olsen
Statsautoriseret revisor, Partner
+45 5766 2470