Ændring af reglerne for beskatning af fri bil - Ecovis i Danmark

Ændring af reglerne for beskatning af fri bil

2 min.

Folketinget har den 9. februar 2021 vedtaget et lovforslag, som ændrer reglerne for beskatning af fri bil igen. Vedtagelsen af lovforslaget får betydning for beregning af beskatningsgrundlaget for medarbejdere der får stillet fri bil til rådighed. Ændringerne får virkning pr. 1. juli 2021 og frem til 2025.

I dag opgøres beskatningsgrundlaget for fri bil som 25 % af bilens værdi op til kr. 300.000 og 20 % af værdien som overstiger kr. 300.000. Til denne værdi tillægges et miljøtillæg.

Ændring i procentsatser

Satsen på 25 % nedsættes årligt med 0,5 %-point frem til 2025 og satsen på 20 % forøges samtidig årligt med 0,5 %-point frem til 2025.

I 2025 vil der således alene være én procentsats på 22,5 % som skal anvendes ved opgørelse af beskatningsgrundlaget.

Ændring i miljøtillæg

Procentsatsen for beregning af miljøtillægget udgør i dag 150 % af ejerafgiften. Udgør ejerafgiften kr. 1.000 skal der altså tillægges et miljøtillæg på kr. 1.500 til beskatningsgrundlaget.

Denne sats forhøjes år for år for alle firmabiler indtil 2025.

Pr. 1. juli 2021 forhøjes miljøtillægget til 250 %,
for 2022 til 350 %,
for 2023 til 450 %,
for 2024 til 600 % og
for 2025 og fremover vil satsen udgøre 700 %.

For en Mercedes C-klasse 300 d, som var en af de mest populære modeller i 2020 inden for erhvervsleasing, udgør ejerafgiften f.eks. årligt kr. 3.020. Miljøtillægget der indgår i beskatningsgrundlaget udgør frem til 1. juli 2021 kr. 4.530. I 2025 vil miljøtillægget udgøre kr. 21.140. Altså en stigning på kr. 16.610. Herudover kommer der også en løbende forhøjelse af selve ejerafgiften.

Bemærk at udligningsafgiften for dieselbiler og privatbenyttelsesafgift ikke skal medregnes som en del af miljøtillægget.

Beregningseksempel

Ændringerne kan illustreres med nedenstående beregningseksempel. Der tages udgangspunkt i en bil til en værdi på kr. 450.000 og en ejerafgift på kr. 2.500.

Frem til 1. juli 20212023
25 % af værdien op til kr. 300.000Kr. 75.000Kr. 70.500
20 % af værdien over kr. 300.000Kr. 30.000Kr. 32.250
150 % af ejerafgiftenKr. 3.750Kr. 16.875
Beskatningsværdi i altKr. 108.750Kr. 119.625
Beskatningsværdi pr. månedKr. 9.062,50Kr. 9.968,75

Forskellen i beskatningsværdien pr. år udgør kr. 10.875, hvilket betyder en ekstra skattebetaling på ca. kr. 6.150 hvis man betaler topskat.

Oversigt over ændringer frem mod 2025

Frem til 1. juli 2021Efter 1. juli 20212022202320242025
Procent af bilens værdi op til kr. 300.00025%24,5%24%23,5%23%22,5%
Procent af bilens værdi over kr. 300.00020%20,5%21%21,5%22%22,5%
Procent for miljøtillæg150%250%350%450%600%700%

Kontakt os:

Revisor i Danmark
Jerrik Olsen
Statsautoriseret revisor, Partner
+45 5766 2470