Regnskabs- og lønkonsulent der vil tage næste skridt i en fleksibel og international hverdag

Regnskabs- og lønkonsulent der vil tage næste skridt i en fleksibel og international hverdag

Har du lyst til at arbejde i en virksomhed hvor præcision, samarbejde og fleksibilitet går hånd i hånd? Hos Ecovis søger vi en engageret kollega til vores regnskabsteam. En kollega der trives med at tage ansvar og værdsætter sparring og læring i et miljø med høj faglighed og gode kolleger.

Jobbet

Du bliver en del af et stærkt team af regnskabs- og lønkonsulenter hvor du får en bred rolle med både bogføring, afstemninger, rapportering og lønkørsel. Vi har både danske og internationale kunder så dine arbejdsdage bliver varierede og du får indsigt i mange forskellige typer virksomheder. Du vil hurtigt få selvstændigt ansvar men altid med mulighed for sparring for vi lægger vægt på læring, kvalitet og et højt serviceniveau.

Din profil

Du har allerede arbejdet med løn og regnskab. Måske som assistent eller konsulent og er klar til at tage næste skridt i din udvikling. Du er struktureret, nysgerrig og god til at holde overblik – også når der er travlt.

Du trives i en hverdag med deadlines og du kan arbejde i forskellige IT-systemer. Kendskab til e-conomic og Zenegy / Dataløn er en fordel og du har stærke færdigheder i Excel.

I kraft af vores mange internationale kunder lægger vi vægt på, at du har solide engelskkundskaber både generelt og i forhold til fagtermer inden for løn- og regnskabsområdet.

Lige så vigtigt som din faglighed er din personlighed og vi forventer derfor at du er serviceminded, ansvarsbevidst og god til at skabe relationer både internt og eksternt.

Hvad vi tilbyder

Hos Ecovis får du et spændende job i et internationalt miljø med frihed og fleksibilitet både i planlægningen af dine opgaver og i forhold til hjemmearbejde.

  • Arbejdstid: 37 timer pr. uge (eller efter aftale)
  • Arbejdssted: København eller Ringsted. Du vælger hvor dit primære kontor skal være. Du får det nødvendige udstyr til hjemmearbejde.

Du bliver en del af et team med dygtige kolleger og vi har et tæt samarbejde med vores revisionsafdeling hvor der også er mulighed for sparring og udvikling.

Vi tror på, at fleksibilitet og ansvar går hånd i hånd. Derfor tilbyder vi mulighed for at arbejde hjemmefra, når det giver mening. For vi ved, at et arbejdsliv i balance skaber både trivsel, energi og kvalitet.

Hos Ecovis møder du høj faglighed, ambition, og kollegaer der vil hinanden det godt. Vi lægger vægt på samarbejde, sparring, trivsel og plads til at udvikle sig uanset om du er i starten af din karriere eller har mange års erfaring at bygge videre på.

Her får du frihed til at forme din egen hverdag og ansvar for at gøre en forskel i et fællesskab hvor godt humør, engagement og ordentlighed er bærende dele af vores kultur.

Sådan søger du

Send din ansøgning med CV, eksamensbevis og andre relevante dokumenter til martin.friis@ecovis.dk.

Hvis du har brug for yderligere information, kan du kontakte Annette Svane på annette.svane@ecovis.dk.

Kontakt os:


Annette Svane
Director for Erhvervs- og lønservice
+45 5766 2466